positiv psykologi
I kurset ”Glæde og mening i arbejdslivet” vil der blive sat fokus på, hvordan man kan skabe mere glæde, engagement og tilfredshed i arbejdslivet.
Kurset arrangeres som uge-kurser, todages-kursus, fyraftensmøder og foredrag i virksomheder/institutioner.
Kurset giver inspiration og redskaber til
· Fortsat udvikling af mentalt velvære og menneskelig styrker
· Oplevelse af tilfredshed og glæde i arbejdet og i hverdagen
· Hvordan man kan kombinere det behagelige med det meningsfulde i livet
· Hvordan positiv tænkning kan medvirke til udvikling af arbejde og karriere
På kurset vil der blive vekslet mellem oplæg og træningsaktiviteter.
Positiv psykologi
Kurset bygger på positiv psykologi som beskæftiger sig med mentalt velvære og menneskelige styrker, og med det der gør livet mere produktivt og kreativt. Den positive psykologi er en videnskab der arbejder med positive subjektive oplevelser og sigter mod at forbedre menneskers livskvalitet.
For at komme i kontakt med glæde, trivsel og engagement er det væsentligt at sætte fokus på de ressourcer, der fremmer velvære og kreativitet på arbejde og i fritiden. Det handler om at værdsætte subjektive oplevelser, der gør livet værd at leve for den enkelte.
Personlige potentialer og mental trivsel medvirker til at give os styrke til at fungere med glæde og velvære selv i en travl hverdag.
Undervisere
Cand. Pæd. Psyk. Karin Jakobsen. Har arbejdet med systemisk vejledning og narrativ metode, coaching og samtaletræning med fokus på ressourcer, at tænke positivt om egne muligheder, flow og mestring, personlig kommunikation, assertionstræning og supervision i private og offentlige organisationer.
Cand. Pæd. Psyk. Bente Lausch. Har arbejdet med professionelle og vanskelige samtaler, konflikthåndtering og -opløsning, coaching med fokus på personlige og organisatoriske ressourcer, flow og mestring, undervisning, vejledning og coaching i offentlige og private virksomheder med fokus på kommunikation og samarbejde.
For flere informationer om kurset kontakt venligst sekretariatet
9. marts 2010, Dansk Software